Favoriter

Mine favoritter

Du har ingen gemte favoritter.

Shopping i Vellinge

Som den centrale by er Vellinges serviceudbud naturligvis bredere end i kommunens øvrige steder. Men her ligger også fx kommunekontoret, gymnasiet og svømmehal Vanningen.

Shopping for alle i en lille by med historie

På Stortorget er handlen i gang. Et farverigt maleri af frugt, grønt og planter fanger øjet, uanset om man har brug for noget eller ej. Vil man have en bundet buket eller et større udbud, er der flere blomsterbutikker kun et stenkast væk og en håndfuld gartnerier i udkanten af byen.

Niklas Parander og hans to piger Elise og Elvira kommer gående hen over torvet. Familien bor i Tygelsjö, men vælger som regel at handle i Vellinge: "Vi synes, at Vellinge er tilpas rolig, og det meste, vi har brug for, findes her. Udbuddet sammen med fitnesscentret, svømmehallen og frisørerne dækker vores behov."

En kvinde i blåt standser op og siger: "Og så har vi både optiker, telefon- og computersupport lige her i nærheden." Samtidig kommer et par ud af guldsmedeforretningen på Stortorget. Der er et lys omkring dem, da de tager hinanden i hånden og slentrer hen imod Lilla torg.

Moderne samlingspunkt

Lilla torg blev totalrenoveret for et nogle år siden og er i dag et populært mødested, hvor man gerne slår sig ned og sludrer med bekendte, man møder, eller bare hviler ud efter en intens træning. Omkring torvet finder du bl.a. en af byens to dagligvarebutikker, et apotek og systembolaget.

På en bænk sidder to piger og drikker hver sin latte. Det er sent forår, temperaturen er behagelig, og i luften er der sommer. Pigerne gestikulerer og taler intenst, mens de viser hinanden deres fund fra en af de nærliggende tøjbutikker

... og meget mere

Kun få skridt fra torvet ligger byens park, hvor man kan nyde en medbragt kop kaffe. Herfra kan man nemt tage hen til nogle af Vellinges smukke bygninger. Kirken ligger lige ved siden af, den gamle brandstation, hvor spejderne i dag holder til, på den anden side af Östergatan, og lidt længere henne ad vejen det gamle handelshus med sin flotte indgang.

Hvis man er på udkig efter en anden form for inspiration, såsom interiør og møbler, udstyr til boligen, hvad enten det er udendørs eller indendørs, er der flere muligheder både i og lige uden for byen. Læs mere om Vellinges shoppingsudbud her: https://www.vellingecentrum.se/

Foto: Nina Hammarberg